Velkommen
Kære gæst,
Tak fordi du har valgt at kigge på vores hjemmeside. Hytten hedder Norhalla og ligger på Hafjell ved Lillehammer, Norge - 195 km fra Oslo.
Norhallas Historie
Vi har i mange år haft vores skibase på Hafjell. Børnene har været en del af det danske ski landshold, og samlingerne har ofte ligget på fjellet. Vi måtte bare have en hytte på Hafjell! Selve hytteprojektet startede i midten af 00’erne, da vores skientusiasme fik os til at købe grunden på fjeldet. Hytten har vi fået bygget i 2007-2008 af en norsk byggeherre.
Om Hytten
Bjælkehytten er opført i laftetømmer og beklædt med kenyanske Mazeras sandsten. Huset ligger, absolut, direkte ud til alpin piste og 250 m fra langrendspor, der fører op til Gaiastova. Fra huset er der udsigt til Gudbrandsdalen, fjeld og skipisten.
Underetagen
Entre med tørreskab. Kølerum. Skistald. Vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Konferencerum og bordtennisrum. Badeområde med udgang til terræn, badekar med lys. Stor sauna. 2 brusebade. Toilet.
Stueetagen
Storkøkken med 2 opvaskemaskiner. 2 varmluftovne. 2 kogeplader med keramisk induktionsvarme. Spiseplads til 24 personer. Pejsestue. 3 værelser med dobbeltsenge. Værelse med 2 dobbeltkøjer. 2 badeværelser.
2. Etage
1 værelse med 2 enkelt senge. 1 værelse med 2 dobbeltsenge. 1 værelse med dobbeltseng og 2 enkeltsenge. Hems med 2 enkelt madrasser. Lukket alkove med dobbeltmadras. 2 badeværelser. TV stue med altan. Værelse med 2 senge og bord til PC arbejdspladser. Trådløs internet.
I underetagen forefindes desuden en lille "privat lejlighed" med separat indgang som normalt ikke udlejes.
Mvh.
Familien Lyhne Damgård